DIAMANTER    
Diamanten er verdens smukkeste valuta. Den består af rent kulstof, som dybt i jorden under ekstreme tryk og temperaturforhold bliver til verdens hårdeste mineral. Derfor kan man ridse i alle andre materialer, hvilket de kongelige og andre statsoverhoveder benytter sig af, når de med en diamantpen skriver deres navne i den berømte glasrude på Fredensborg Slot.

 
  Diamanter er eftertragtede smykkesten, og da de samtidigt er svære at finde, er de også de mest værdifulde. I gamle dage brugte man de uhyre ensartede frø, Carat, fra johannesbrødplanten til at veje diamanter med. I vore dages vægtenhed er 1 carat lig med 0,2 gram.

Værdien af en diamant bestemmes ud fra fire faktorer: Størrelsen (i carat), Farven, Slibningen og Renheden.

Farven er forholdsvis nem at vurdere. De helt farveløse og glasklare diamanter kaldes River, som vurderes højest men er yderst sjældne. Med næsten usynlig farvetone er de fornemme Top Wesselton og Wesselton netop de diamanter, som benyttes i de fleste smykker i dag.

Slibningens nøjagtighed er også afgørende. Brilliantsibningen med 58 facetter er den mest fornemme, og også den der giver det smukkeste lysspil. Derfor kaldes de mest værdifulde diamanter for brillianter.

Ingen diamant er 100% ren. Gennem et mikroskop kan eksperter altid finde spor af et andet stof indesluttet i diamanten. Diamanters med få indeslutninger er mest værdifulde, men også meget sjældne.
 
PERLER    
Ægte naturperler er sjældne. De dannes ud fra en lille urenhed som sætter sig under skallen i en musling. Muslingen lægger derefter lag på lag af perlemor omkring urenheden, så størrelsen hele tiden vokser.

 
  Perlemor er det hårde lag, som også ses indvendig på muslingeskallen. perlemoren giver et særligt smukt farvespil når lys tilbagekastes fra det.

Kun få muslinger har perler fra naturens side, og de varierer meget i størrelse og kvalitet, hvilket gør naturperler meget dyre. Derfor fremstilles i dag kulturperler, som også er ægte perler, men meget ensartede i størrelse og kvalitet, og så er de væsentlig billigere at producere.

Kulturperler fremstilles efter en metode opfundet af en japaner ved navn Mikimoto. Celler fra muslingeskallen transplanteres over i bindevævet hvor perlemoren dannes. Muslingerne udsættes derefter i store bassiner, hvor de fiskes op når perlerne har den rette størrelse.

 
GULD    
De fleste ved at guld er et grundstof og et værdifuldt ædelmetal, men det er samtidigt et af de tungeste metaller der findes.

 
  Eksempelvis vejer én liter guld 19,29 kg, hvilket er næsten dobbelt så meget som bly, og ca. det samme som et 5-6 års barn. Kun Iridium, Platin og Osmium vejer mere, sidstnævnte vejer godt 22 kg pr. liter.

Guld er værdifuldt fordi det er sjældent, yderst velegnet til mange praktiske anvendelser (fx tandfyldninger og microchips), og fordi det altid er smukt og skinnende blankt. Guld kan hverken ruste eller irre, og så er det nemt at forarbejde da det er relativt blødt.

Gulds værdi fastsættes også ud fra enheden karat, som har en anden betydning i forhold til diamanter. Gulds karat værdi angiver nemlig anddelen af guld pr. 24-dele. Rent guld er 24 karat (24/24-dele) kan ikke bruges til smykker, fordi det er for blødt og slides for nemt. Derfor blander man altid andre ædelmetaller sammen med guld så det bliver hårdere.

Kobber blandes med guld for at få rødguld, og sølv eller palladium anvendes får at få hvidguld. I 14 karat rødguld er altså iblandet 10/24-dele kobber til 14/24-dele guld.

SØLV    
Sølv er et ædelmetal som har været kendt så langt tilbage i historien som år 3.000 f.Kr., og som er en smule hårdere end guld.

 
  Sterling sølv indeholder 92,5 % sølv, og er den renhed der normalt anvendes til fremstilling af smykker og andre sølvprodukter som fx bestik. De resterende 7,5 % består af kobber eller andre metaller.

Sølv er det metal, der har den højeste elektriske ledningsevne, hvorfor det finder anvendelse i mange elapparater og strømførende medier. Endvidere anvendes sølv til sårdesinfektion og vandrensning, idet det har antibakterielle egenskaber.

I modsætning til guld kan sølv oxideres, hvorved luftens ilt reagerer med sølvet og danner et gråsort oxidlag, der dog kan fjernes igen med et sølpudsemiddel.