
 |
SEIKO
Vi er Seiko Specialist. Vi har bl.a.: Kinetic, Auto Relay, Perpetual, Sport... |
 |
PANDORADe populære smykker med uendelige muligheder... |
 |
CASIOFunktionsure med den nyeste teknologi... |
KONFIRMATION HISTORISK SET Baggrund
Konfirmation blev indført i Danmark i 1736 og har siden 1909 eksisteret som en velsignelseshandling uden overhøring af konfirmanderne.
Konfirmationen er en bekræftelse af dåbspagten og markerer desuden overgangen fra barn til voksen.
Det er frivilligt at lade sig konfirmere. Den eneste betingelse er, at man er døbt.
Hvis man ikke er døbt og ønsker konfirmation, kan dåb arrangeres i forbindelse med en almindelig gudstjeneste.
Man bliver konfirmeret, når man går i 7. eller 8. klasse og normalt i det sogn, hvor man hører til. Konfirmationsforberedelsen er indarbejdet i skoleskemaet og foregår enten i skolen eller i kirken.
Ceremonien
Konfirmationen foregår i overværelse af den nærmeste familie og fadderne. Konfirmander og præst går i procession ind i kirken, og alle rejser sig. Herefter følger gudstjenesten og konfirmationshandlingen. Når konfirmandens navn nævnes, rejser familien sig. Ved gudstjenestens slutning forlader konfirmander og præst igen kirken i procession.
Uden for kirken venter konfirmandernes venner med telegrammer og blomster. Der gratuleres og fotograferes, inden alle forlader kirken for at samles til den efterfølgende fest.
Festen
Festen holdes som regel umiddelbart efter konfirmationen enten i eget hjem eller på restaurant alt efter gæsternes antal. Normalt inviteres familien og nære venner, som har fulgt konfirmandens opvækst. Der serveres enten frokost eller middag.
For at markere overgangen til voksenalderen bydes konfirmanden på et glas vin til maden. Tidligere fik man også lov til at ryge fra denne dag - officielt.
Under middagen er der normalt både taler og sange samt eventuelt oplæsning af telegrammer. Det forventes, at konfirmanden holder en takketale til forældrene. Efter middagen serveres der kaffe og senere natmad.
Påklædning
Konfirmandernes påklædning er ikke længere tvungen, men der er tradition for, at pigerne er klædt i hvidt. I de senere år er kjolerne blevet stadig elegantere. Tidligere var drengene klædt i mørke bukser og hvid skjorte, men mange vælger i dag tøj i lyse kulører.
Gaver
Gaverne indtager en central plads på konfirmationsdagen og er for mange den direkte årsag til at blive konfirmeret. Før i tiden repræsenterede gaverne varige minder såsom smykker og ure, men i vore dage er gavebordet ofte en broget blanding af elektronik, tøj og penge.
Nonfirmation
Unge, der ikke ønsker at blive konfirmeret, har andre muligheder for at blive fejret. Nogle vælger deres 14- eller 15 års fødselsdag, andre den regulære konfirmationssøndag.
Festen, der kaldes nonfirmation, forløber stort set som konfirmationsfesten, men er dog mindre højtidelig.
Borgerlig Konfirmation
Borgerlig konfirmation er en anden mulighed. Skikken har eksisteret siden 1915 på foreningsbasis, og højtideligheden blev transmitteret i Danmarks Radio til langt op i 1970'erne. I vore dage eksisterer borgerlig konfirmation kun få steder i landet.
Blå mandag
Dagen efter konfirmationen kaldes "blå mandag" eller "andendag". Dagen er uofficielt skolefri, og konfirmanderne tager på fælles udflugt og lufter andendagstøjet.
I Hovedstadsområdet er der tradition for at tage til Dyrehavsbakken
Tidligere var det skik at holde andendagsgilder, som var aftenfester med dans, i privat regi. |
| |